“Runa kan virkelig noget helt særligt. På bare en session fik hun mig til at forstå mine gamle tankemønstre på en helt ny måde, som jeg ikke har kunnet læse mig til. Jeg bliver ikke revet med af min tvivl på samme måde længere. Og jeg møder den mere roligt, når den dukker op. Det er altså ret vildt efter at have levet med den konstant i så mange år.”
– Karoline
1:1 Samtaler
Bliv bevidst om din medfødte superkraft, og naviger i livet med lethed, klarhed og tillid. Når du opdager hvem du i virkeligheden er, og hvordan dit sind er designet, er det langt nemmere at give slip på bekymringer, tankemylder og stress, og få plads til ro, overskud og inspiration.
Gruppeforløb
Vores udgangspunkt er det samme som i 1:1 samtaler. Vi taler om hvad der skaber vores oplevelse, og hvordan vi mærker forskel på intellekt og intuition. Der er plads til at dele og plads til at lytte. Sammen udforsker vi hvordan vi alle oplever livet indefra og ud, og hvad det betyder.
Mit udgangspunkt
Mit liv blev vendt på hovedet, på den gode måde, da jeg opdagede hvordan vores menneskesind er designet. Hvilke medfødte ressoucer vi har til at trives, og finde vej i livet. Og at vi alle er født med en indre vejviser, en kreativ intuition, og en evne til at skabe magi overalt i livet.
Hej, og velkommen til!
Mit navn er Runa, og jeg har opdaget at det ikke behøver at være hårdt arbejde at få det godt. Det kan faktisk være let, sjovt og inspirerende. Man behøver ikke heller at være speciel for at have en god kontakt til sin intuition.
Jeg troede længe at intuitive svar var noget vi fik i særlige øjeblikke. Men vi guides faktisk konstant. Det er bare ingen der har lært os at kende forskel på intellekt og intuition, eller hvordan de hver i sær fungerer. Vi tror det er svært, eller at man skal være født med særlige evner. Sådan er det heldigvis ikke. Det er nemt, fordi vi ved det allerede. Vi har bare glemt at vi ved.
Jeg brænder for at gøre andre opmærksomme på deres indre vejviser, og hvordan vores sind er skruet sammen. For med den viden, kan vi navigere gennem livet med større lethed, ro og overskud, give slip på usikkerhed og bekymringer – og opleve daglige glimt af hverdagsmagi.
Hvis du vil vide mere om mig og min personlige rejse, så læs videre her.
“You are not a drop in the ocean. You are the entire ocean in a drop.” ~ Rumi
Da jeg først kontaktede Runa, var jeg i et sted i mit liv hvor ikke meget gav mening. Jeg var sortseende og havde det vanskeligt med at finde glæde i hverdagen. Efter blot få samtaler vente min tilgang til tingene dog. Det kom pludselig bare ud af det blå. Runa har været en stor støtte. Hun har fået mig til at finde en kraft i mig selv, som var gemt væk. Hun har ubevidst ændret min livsopfattelse. Den jeg var første gang jeg talte med Runa er ikke den samme som jeg er i dag.”
– Nikoline
"Runas særligt store styrke er først og fremmest hendes kærlige væsen, der skinner så meget igennem (selv over skærm), at man lynhurtigt føler sig tryg og i gode hænder. Dernæst, og selvfølgelig vigtigst, kan hun bare virkelig sit håndværk, og hun er meget indlevende og en dygtig formidler. Man føler sig virkelig set, som den man er, det er en sjælden og forløsende oplevelse i sig selv. "
- Vibeke
Er du nysgerrig?
Jeg tilbyder gerne en uforpligtende og gratis afklarende samtale over telefonen, hvis du har brug for at mærke efter først, eller har nogle spørgsmål.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Kærlige hilsner,
Runa
Se kontaktinfo og priser her